Afviste henvisninger giver mindre arbejdsglæde i almen praksis

Mange læger savner anerkendelse af det almenmedicinske speciale, og giver udtryk for, at de udfylder en rolle som sundhedsvæsnets ’skraldemænd’, der skal tage alle de opgaver, som andre specialer på sygehusene ikke ønsker at varetage. Den stigende mængde af administrative opgaver betyder, at almen praksis nu står med en langt mere kompleks arbejdsdag, uden at rammerne for deres arbejde er blevet justeret. Det går både ud over arbejdsglæden og skaber grobund for stress.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i rapporten, 'Overførsel af opgaver fra sygehuse til almen praksis', som Syddansk Universitet og Aalborg Universitet står bag.

Når afvisningerne ikke bliver fulgt op af uddybende forklaringer og anvisninger, så skaber det en følelse af afmagt hos de praktiserende læger. De bruger unødig tid på at omformulere henvisninger, tage ekstra prøver og forklare afvisninger for patienterne. Det øger ikke blot den administrative byrde – men forringer også patientforløbene og arbejdsglæden, konkluderer rapporten.

Spildtid

Manglen på fleksibilitet, rigiditet i systemet og sygehusenes manglende evne til at videresende henvisninger skaber ineffektivitet og spildtid.

Der er en udbredt oplevelse af, at almen praksis bliver efterladt med et stigende ansvar uden reel støtte fra sygehusene, fremgår det af rapporten.

De tiltagende krav om præcision og detaljer i henvisninger overfører ekstra mange udredningsopgaver til almen praksis. Krav, som forudsætter, at den praktiserende læge har et detaljeret kendskab til den pågældende afdelings henvisningskrav på tværs af alle subspecialer.

De overførte og tilbageviste opgaver omhandler hovedsageligt diagnostisk udredning og sker i de fleste tilfælde uden aftale eller koordination med almen praksis.

Ressourcetungt og forældet

Landets praktiserende læger oplever især at få returneret deres henvisninger på grund af manglende oplysninger i henvisningen. Ofte bliver henvisningen returneret med anvisning om, at den ikke er stilet til den rette afdeling, eller at patienten ikke er syg nok til at skulle ses på sygehuset. Ifølge rapporten sker det ofte, at almen praksis bliver anmodet om flere undersøgelser, før henvisningen bliver accepteret.

Psykiatrien fremhæves som særligt udfordrende og problematisk ifølge rapporten, som slår fast, at de returnerede henvisninger i høj grad påvirker de praktiserende lægers daglige arbejde og trivsel.

De giver nemlig lange, besværlige og dårlige patientforløb til frustration for både patienter og læger. Derudover medfører afviste henvisninger et øget arbejdspres i forsøget på at finde en løsning for patienterne.

Den manglende koordinering mellem specialer forværrer situationen, og mange almene læger føler, at de ikke bliver taget alvorligt, lyder det i rapporten.