Arbejdsro og håndholdte kampagner skal tiltrække nye almenmedicinere

Det bedste, der er sket, er, at vi nu alle har fået arbejdsro og kan samarbejde, siger Daniel Staal Nyboe, næstformand i FYAM.

– Det skæve samarbejde mellem læger og politikere er begyndt at klinge af. Der er ikke så meget mistillid mellem parterne mere. Og det er godt, for den har været skadelig for faget, for udviklingen og for rekrutteringen, siger han og fortsætter:

– Det er vigtigt at vise, at alle parter gerne vil almen praksis og vil arbejde for, at vi når Sundhedsreformens mål om en læge til alle.

Flere løse ender

– Men vi skal have arbejdsro, understreger han igen, og tilføjer, at det er glædeligt, at der nu er kommet en ny overenskomst mellem regionerne og PLO.

– Ikke mindst er det godt, at den nye overenskomst er uden loft. Men der er stadig flere løse ender, som mangler at blive knyttet, så vi for alvor kan få flere yngre medicinere til at vælge en speciallægeuddannelse i almen medicin, siger han.

En anden ting, som Daniel Staal Nyboe finder positivt, er, at FYAM – fremtidens almenmedicinere har fået mere indflydelse i de processer, der har ført frem til et mere rolig gænge mellem regionerne og yngre læger.

– For det er vigtigt, at vi bliver hørt, og det skal i det hele taget være mere synligt, hvad der sættes på dagsordenen i forhold til at udvide det almenmedicinske tilbud. Og det kræver netværk og profilering de rette steder, siger Daniel Staal Nyboe, der glæder sig over, at FYAM i forbindelse med lovpakke 2 i sundhedsreformen fik indflydelse og indrømmelser.

– Vi oplevede, at der var lydhørhed overfor vores pejlemærker i hele processen, siger han og tilføjer:

– Samtalen om rekruttering er rykket et niveau op, og der er kommet en anden energi i den.

Tidligere og for ikke så længe siden blev kommende praktiserende læger ikke betragtet som voksne mennesker, der ofte er etableret med familie og børn. Det, oplever jeg, har ændret sig ret markant, siger han.

Mere fleksibilitet i uddannelsesforløbet

Daniel Staal Nyboe vurderer, at en væsentlig drivkraft for, at få flere til at vælge almen medicin er større fleksibilitet i uddannelsesforløbet, når den yngre læge skal uddanne sig til speciallæge. Og så skal der være flere attraktive uddannelsesstillinger.

– Vi skal i det hele taget promovere det gode lægeliv som almenmediciner, og stærke fortællinger skal være med til at nedbryde fordommene om, at det er forfærdeligt nedbrydende at være praktiserende læge. Fortællinger om, hvorfor det giver både faglig og menneskelig god mening at vælge at blive almenpraktiserende læge, er nødvendige.

Vi skal fortælle, at du godt kan få de ting med, som du frygter, vil gå tabt, hvis du vælger almen medicin. Men det kræver nytænkte rekrutteringskampagner – og her vil FYAM søge indflydelse. Men det er vigtigt at understrege, at bolden ligger hos regionerne. Det er dem, der er arbejdsgivere, og derfor er de hovedansvarlige for de processer og kampagner, der skal til i den kommende tid, hvor der for alvor er behov for at rekruttere nye læger til almen medicin, siger Daniel Staal Nyboe, der mener, at kampagnerne skal være meget mere personlige og håndholdte end tidligere.

Det gode eksempel

I den forbindelse nævner han som et konkret og godt eksempel kampagnen, Lægeveje Bornholm, som Region Hovedstaden har iværksat sammen med PLO.

– Det er sådanne initiativer, der skal til, hvor det faglige og familiære er i balance, og hvor der er garantier for hele familien. Det er jo hele familien, der skal flytte med og kunne se sig selv i det nye sted.

De ting skal have høj prioritering, hvis vi skal rykke i forhold til landsdækkende lægedækning.

Ifølge Daniel Staal Nyboe skal der også oprettes flere hoveduddannelsesstillinger.

– Men det er vigtigt, at de bliver set som et uddannelsesforløb og ikke som produktion og en nødvendig del af normeringen. Og her er sygehusenes vagtplan ofte et problem, når det handler om mere fleksibilitet. Som det er nu, bliver uddannelseslægerne i almen medicin ofte betragtet som arbejdskraft til produktion frem for at sikre brugbar viden.

Det gør det meget svært for en læge under specialuddannelse at få hverdagen til at fungere med ufleksible vagtplaner og en familie, man også skal kunne tage sig af. Der skal være mere friværdi i livet for de nye i faget.

Uddannelsesstillinger skal drives ved siden af – og ikke som en del af arbejdsstyrken på sygehusene. Det er en vigtig drivkraft for at kunne tiltrække flere almenmedicinere, siger Daniel Staal Nyboe, der håber, at det aspekt kommer med ved næste revision af hoveduddannelsen i almen medicin.

Parterne har aftalt, at man i 2026 vil sikre, at der er plads til den ekstra aktivitet, der opstår, når der kommer flere praktiserende læger. Derfor er det aftalt, at der ikke er nogen øvre økonomisk ramme i 2026.

Det er vigtigt for parterne, at nyetablerede læger kan komme godt i gang som praktiserende læger. Sigtet med ordningen uden økonomiramme i 2026 er, at øget aktivitet især skal være i de områder, hvor der kommer nye læger.

Derfor er der aftalt en række særlige opfølgninger på aktiviteten. Det drejer sig bl.a. om, at parterne har aftalt at følge udviklingen tæt, så man sikrer sig, at udviklingen i aktivitet især følger de geografiske områder, hvor der kommer nye læger.

Lars Gaardhøj, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, siger:

– Vi vil rigtig gerne sikre gode rammer for de nye praktiserende læger, som skal etablere sig med egen lægepraksis. Og vi har ønsket at fjerne enhver tvivl om, hvorvidt der er plads i økonomien til flere nye praktiserende læger. De nye læger skal have en god start, hvor de får mulighed for at lære deres patienter at kende.

Jørgen Skadborg, formand for PLO, siger:

– Det er helt afgørende for PLO, at der i en aftale er økonomi til, at vi i år bliver flere praktiserende læger. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i 2026 kan køre uden en øvre økonomisk ramme. Det vil betyde, at vi kan påbegynde det løft af det nære sundhedsvæsen, som er forudsat i sundhedsreformen, uden at lægerne skal bekymre sig om en evt. modregning.

Basishonorar hæves med 95 mio.

Parterne har desuden aftalt at hæve basishonoraret, som er lægernes faste årlige beløb pr. patient, med 95 mio. kr. for 2026. Derudover afsætter parterne yderligere 10 mio. kr. til efteruddannelse af læger som følge af forventningen om tilvækst i antallet af praktiserende læger.

Lars Gaardhøj siger: – De praktiserende læger har en nøglerolle i sundhedsreformen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det indebærer også en større rolle som tovholder for patienter i komplekse forløb, som går på tværs af aktører. Hvor der er behov for dialog mellem parterne og mere opfølgning med patienten i almen praksis, for at behandlingen kan overtages og fastholdes i det nære sundhedsvæsen. Det vil vi fra regionerne gerne anerkende, at det skal være muligt at prioritere.

Jørgen Skadborg, formand for PLO, siger:

– Opgaveløsningen i almen praksis bliver mere og mere kompleks med øgede forventninger og krav fra patienterne og samfundet. Jeg er glad for, at vi er nået til enighed med regionerne om at anerkende dette ved et løft af basishonoraret samtidig med, at det bliver muligt at videreføre vores høje ambitionsniveau, for så vidt angår efteruddannelse, kvalitetsklynger, forskning og IT, siger Jørgen Skadborg.