Bedre livskvalitet i opfølgning på brystkræftbehandling

Behandlingen for brystkræft i Danmark er i verdensklasse. Ingen tvivl om det. Men anderledes ser det ud med opfølgningen, hvor vi har udskiftet én ikke-evidensbaseret opfølgning med en anden.

Sådan lyder det fra overlæge på Kræftafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Lena Saltbæk, der også er leder af Klinik for Senfølger efter Kræft.

Hun understreger, at sundhedssystemet jo er blevet opmærksom på, at patienterne ofte har været ladt meget alene tilbage med deres senfølger i opfølgningen. Generelt er der kommet større fokus på senfølger efter kræft, hvor der sidste år blev indført nye retningslinjer for 5 typer af senfølger, som ses på tværs af kræftdiagnoser og behandlingsmodaliteter. Med Kræftplan V er der kommet endnu større fokus på senfølger, og der er nu ved at blive etableret regionale senfølgeklinikker og videnscentre for senfølger efter kræft i alle landets regioner.

– Selvom vi kommer fra et lavt niveau, er vi ambitiøse i Danmark, når det kommer til senfølger efter kræft. De fleste andre lande har ikke senfølgeklinikker eller en national plan for etablering af senfølgeklinikker på dette område. Holland og Australien har arbejdet systematisk med senfølger efter kræft i en del år, men ellers er det ikke imponerende, hvad man ser andre steder i verden, slår Lena Saltbæk fast.

Signifikant mindre frygt for tilbagefald

Lena Saltbæk drev studiet, MitHel- bred, som for godt fem år siden blev gennemført af Sjællands Universitetshospital i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Her afprøvede man et sygeplejerskeledet opfølgningsforløb sat op over for det daværende, landsdækkende tilbud om opfølgning hos lægerne på Onkologisk afdeling. Resultatet var meget overbevisende til fordel for sygeplejerske-ledet opfølgning.

– Efter tre år havde patienterne i den sygeplejerskedrevne opfølgning en signifikant bedre brystkræftspecifik livskvalitet. De havde også signifikant mindre frygt for tilbagefald, siger Lena Saltbæk.

Samtidig var der ingen forskel at spore med hensyn til henvisning til billeddiagnostik, som man fik i begge grupper, hvis der var mistanke om tilbagefald.

– De vigtigste resultater i MitHelbred-studiet var nok, at det faktisk er muligt at hjælpe patienter til at få en bedre livskvalitet efter en kræftsygdom, hvis indholdet i opfølgningsforløbet tager udgangspunkt i de symptomer, den enkelte har. Jeg mener også, at studiet har været vigtigt for vores opbygning af Klinik for Senfølger efter Kræft her på Sjællands Universitetshospital, siger Lena Saltbæk.

Opfølgning er blevet et mere uens tilbud

Sideløbende med ovennævnte studie skete der det, at man sløjfede den hidtidige opfølgning efter brystkræft, som var ens i hele landet – men omkostningstung og ikke evidensbaseret.

Det hidtidige opfølgningsprogram bestod af lægesamtaler på Kræftafdelingen halvårligt i de første fem år og årligt i de følgende fem år.

Sygeplejerskeopfølgningen bestod af 3-5 samtaler om livet efter kræft i løbet af det første halve år, og derefter udsendelse af et spørgeskema hvert halve år om bivirkninger, senfølger og tegn på tilbagefald. Hvis patienterne rapporterede bekymrende symptomer, blev de kontaktet telefonisk af en sygeplejerske. Patienterne oplevede altså betydeligt højere livskvalitet i opfølgningsperioden med sygeplejersker. Vel at mærke i, hvad man må formode er et økonomisk meget mindre belastende set-up.

– I dag er opfølgningen efter brystkræft et meget mere uens tilbud, alt efter hvor i landet du bor. Det består ofte af større fællesmøder, hvor patienterne får information om senfølger, symptomer på tilbagefald, og potentielle udfordringer med både arbejds- og privatliv. Samt hvor man kan opsøge hjælp.

– Dette ’Livet efter kræft’-tilbud har vi dog ikke nogen opfølgningsstudier på. Ligesom vi heller ikke havde nogen evidens for, hvad det tidligere lægedrevne opfølgningstilbud kunne byde på, forklarer Lena Saltbæk.

Evidens er der til gengæld for det sygeplejerskedrevne tilbud, som altså blev taget uhyre godt imod hos patienterne.

Nye resultater med antihormonbehandling på vej

Forskergruppen bag MitHelbredstudiet er netop ved at se på, om den gode effekt på brystkræft-specifik livskvalitet og frygt for tilbagefald er fastholdt fem år efter afsluttet behandling.

Antallet af besvarelser er meget tilfredsstillende og garanterer, at der kan leveres et validt resultat. Ud over at belyse patienternes livskvalitet ser Lena Saltbæk denne gang frem til analysen af, hvor mange patienter, der fortsatte den forebyggende antihormon-behandling. Spørgsmål om dette emne er denne gang inkluderet.

– Vi ved, at antihormon-behandlingen kan have en del bivirkninger, og vi ved, at rigtig mange patienter er kede af at tage det. Nu får vi viden om, om opfølgningsforløbets organisering gør en forskel for, hvor mange der helt stopper med at tage behandlingen.

Dokumentationen for, at antihormon-behandlingen begrænser antallet af brystkræft-tilbagefald og død, er overbevisende. Derfor ønsker læger og sygeplejersker naturligvis at støtte patienterne i at fastholde behandlingen som foreskrevet.

– Jeg håber, at den sygeplejerskedrevne opfølgning, hvor patienten kontaktes, hvis hun rapporterer udtalte bivirkninger til behandlingen, medfører, at der tages bedre hånd om bivirkninger. Det kunne føre til, at flere gennemfører behandlingen, men dét ved vi først, når de sidste data er gjort op, siger Lena Saltbæk.