Det bliver ved med at gøre ondt, mor

SAt stoppe blødninger er for det meste uproblematisk. Men smerter – især kroniske smerter – er et mere genstridigt symptom, som ikke lige så let lader sig behandle. Op imod 20 % af befolkningen lider af kroniske smerter, og ofte kommer lægen til kort, når der skal vælges en behandling for at stoppe smerterne.

– Kroniske smerter er et kolossalt problem. Oplevelse af smerter er meget individuel, og samtidig er smerte et meget komplekst symptom, som både hænger sammen med biologi og psykologi. Det kan være en udfordring alene at finde frem ammen med ’det bløder’ er ’det gør ondt’ et af de udsagn om egen sundhed, vi lærer allertidligst i vores liv.

til, hvor en smerte stammer fra – hvis du har ondt i lænden, er det jo slet ikke sikkert, at det er lænden, som skal behandles.

– Derfor prøver vi med vores forskning bl.a. at finde frem til, om nogle mennesker er mere disponeret for at få kroniske smerter. Måske kan vi endda tage nogle af dem i opløbet, hvis vi får tilstrækkelig indsigt, forklarer professor Thomas Graven-Nielsen, leder af Center for Neuroplasticitet and Pain (CNAP), Aalborg Universitet.

Et af projekterne på CNAP er ’Brain neuro-adaptability to pain’, der er støttet af Lundbeckfonden og løber over seks år. Det skal kortlægge principperne i, hvordan en patient behandler smertesignaler fra sin egen krop, og vurdere om nogle personer er mere disponeret for at få kroniske smerter.

Smertesystem har stor neuroplasticitet

Smerteforskningen har gjort store fremskridt gennem de seneste 50 år. Men i de seneste årtier er der ikke udviklet ny medicin til kroniske smerter på nær de opioid-baserede, der er uhensigtsmæssige at bruge på grund af den store bivirkningsprofil, herunder afhængighedsrisiko, og faktisk stilles der også spørgsmål ved den egentlige gavnlige effekt ved kronisk smerte.

Derfor har de danske forskere på CNAP valgt at gå et skridt tilbage i processen for at forsøge at kortlægge individuelle mønstre i centralnervesystemets måde at håndtere de kroniske smerter.

– Smertesystemet er fleksibelt. Det har stor neuroplasticitet, og det reagerer på både biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Ligesom nogle hjerneforbindelser bliver stærkere end gennemsnittet hos specialister, der træner eller øver sig meget – f.eks. en koncertpianist – har vi en grundhypotese om, at hvis du er udsat for meget smerte, bliver hjerneforbindelser omkring dit smertesystem mere påvirkeligt, forklarer Thomas Graven-Nielsen.

Betydningen af at blive klogere på centralnervesystemet eksemplificeres af, at op imod 20 % af patienterne fortsætter med at have smerter efter en tilsyneladende vellykket knæoperation. Smerterne udspringer altså ikke længere kun fra knæets funktionalitet – men også fra selve smertesystemet.

Kan vi ændres hjernens smertesignaler?

I det omtalte forskningsprojekt undersøges patienternes centralnervefunktioner helt ned på individniveau.

– Ét af de spørgsmål, vi søger svar på, er, om nogle mennesker har større adaptabilitet eller tilvænning til smertepåvirkning. Mange forskellige hjernecentre er påvirket af smerte, dels de klassiske centre men også kognitive og følelsesmæssige centre. Vi ved, at der er en sammen- hæng mellem depression og kroniske smerter. Vi ved, at nogle mennesker har en større grad af katastrofetænkning og reagerer kraftigere psykologisk på påvirkninger. Kan vi kortlægge nogle smerte-kommunikationsmekanismer mellem de forskellige centre i deres centralnervesystem, er vi et skridt tættere på at kunne udvikle en behandling, siger Thomas Graven-Nielsen.

Forsøgspersoner bliver bl.a. testet med hjernestimulation som lavintense elektroimpulser (der ikke mærkes!) og magnetisk stimulation. Formålet er at afdække, om det er muligt at påvirke uhensigtsmæssige reaktioner i det smertemodulerende system.

– Vi skal både finde ud af, hvor vi skal stimulere – og hvordan? Kan vi ændre hjernens respons? Svar på disse spørgsmål vil bringe os tættere på fremtidens smertebehandling, forklarer Thomas Graven-Nielsen.

Komorbiditet og falske toner

En del af udfordringen med at undersøge kroniske smerter er, at hjernen ikke har et ’smertecenter’ – på samme måde som den har et område til andre sanser som f.eks. synet. Smertesystemet udgøres af en række hjernecentre og forskellige impulser fra forskellige dele af hjernen, der skaber en fælles mosaik og oplevelsen af smerte.

Thomas Graven-Nielsen har tidligere sammenlignet smertesystemet med et symfoniorkester. Hvis nogle af sektionerne i orkestret ændrer rytme eller toneart, lyder det falsk. På samme måde giver smertesystemet et falsk billede af den faktiske, fysiske smertepåvirkning, når smerterne er blevet kroniske.

Hans egen dagligdag og erfaring er jo langt væk fra praksis, men smerteprofessoren har forståelse for, hvis den praktiserende læge leder efter gode løsninger for at hjælpe sine patienter med kroniske smerter – som ofte også følges med komorbiditet.

– Kroniske smerter er en meget kompleks problemstilling. Når man ved, hvor lille en del af lægernes uddannelse, der fokuserer på kroniske smerter, koblet med behov for en bedre grundvidenskabelig forståelse, er det let at forstå, hvorfor jeg ofte har hørt praktiserende læger udtrykke frustration over, hvor udfordrende det kan være at have patienter med kroniske smerter, siger Thomas Graven-Nielsen.