06. november 2026
Når ulven puster: Ernæring ved KOL
”Uden mad og drikke duer helten ikke,” gælder i høj grad også ved KOL. Omkring hver tredje er estimeret til at have underernæring, og yderligere omkring halvdelen at være i ernæringsrisiko. Samtidig kan sygdommen gøre det svært at spise nok pga. bl.a. dyspnø, træthed, nedsat appetit og tidlig mæthed.
Underernæring ved KOL har kliniske konsekvenser og er forbundet med bl.a. hyppigere exacerbationer, længere indlæggelser, funktionstab og øget mortalitet. Derfor skal ernæringsrisiko opspores og behandles systematisk.
Hvis vi låner billedet fra 'De tre små grise', skal vi hjælpe patienten med at bygge et solidt hus, der kan modstå, når ulven igen kommer og puster og pruster – og give redskaberne til selv at vedligeholde og reagere tidligt. Energien udgør fundamentet, proteinet er byggestenene, og træningen giver byggesignalet. Målet er at bevare eller genopbygge muskelmasse, styrke, fysisk funktion og øge patientens reserve før næste belastning.
Den nye kliniske vejledning om ernæring hos patienter med KOL fra Dansk Selskab for Klinisk Ernæring og Dansk Lungemedicinsk Selskab skal gøre anbefalingerne lettere at omsætte i praksis. Den indeholder en quickguide, validerede opsporingsværktøjer, kliniske flow og oversigtstabeller.
Alle patienter med KOL skal opspores systematisk for ernæringsrisiko ved første kontakt og igen ved klinisk forværring. Det behøver ikke forlænge eller komplicere konsultationen. Mistanken kan opstå allerede i venteværelset. Har patienten svært ved at rejse sig, tabt sig, mistet funktion? Det afgørende er ikke at overse signalerne.
Patienter med normalt eller højt BMI risikerer at blive overset. Et normalt eller højt BMI udelukker ikke ernæringsrisiko, underernæring, lav muskelmasse eller funktionstab. En lav screeningsscore må heller ikke lukke sagen, hvis patientens vægt, kostindtag eller funktion giver anledning til bekymring.
Opsporing er første skridt – ikke slutmålet. Ved ernæringsrisiko eller klinisk mistanke vurderes vægtudvikling, kostindtag, muskelmasse, styrke og funktion samt årsager og barrierer. Vær også opmærksom på social sårbarhed og praktiske barrierer. Ved f.eks. dysfagi, mund/tandproblemer eller andre ernæringspåvirkende faktorer inddrages relevante faggrupper.
Behandling skal individualiseres og kan omfatte kostberigelse, ernæringsdrikke – f.eks. på grøn recept- og klinisk diætist. Ernæring skal så vidt muligt tænkes sammen med fysisk træning, og når relevant, præhabilitering og rehabilitering.
Opfølgning skal sikres: Aftal mål og tidspunkt for opfølgning, og vurder vægt, kostindtag, funktion, tolerance og effekt.
Alle artikler