Få jer en handlingsplan!

– For det er vigtigt for at kunne synliggøre problemet, så det bliver et fælles samfundsanliggende og ikke noget, man holder inden for klinikkens egne vægge, siger Søren Braskov.

Krævementalitet

Han er ikke i tvivl om, at vold i almen praksis er et voksende problem.

En generelt mindre respekt for autoriteter, og en krævementalitet hos den enkelte, der ikke vil finde sig i ikke at få det vedkommende vil have her og nu, danner ifølge Søren Braskov bagtæppet for den negative udvikling, der på ingen måde er ny men over årene har fået lov til at vokse.

– Vi ser jo også flere klager, der underbygger tendensen til at patienten har krav på noget bestemt, som skal leve op til vedkommendes selvfortælling, siger Søren Braskov og tilføjer:

– Vi har en arbejdsmiljølov, der skal sikre et trygt arbejdsmiljø. Men her opstår der typisk et stort dilemma hos lægen, som vil gå rigtigt langt for at imødekomme også den voldelige og urimelige patient, men herved kommer lægen let til at overskride sine egne personlige grænser. For patienten er jo syg og skal hjælpes uanset, siger Søren Braskov, der understreger, at skam og skyld kommer ind over, når en konflikt ender i en voldelig episode, for så vil lægen spørge sig selv om, hvad han eller hun har gjort forkert?

To grupper

Søren Braskov forklarer, at det er vigtigt at skelne mellem to grupper af mulige voldelige patienter.

– Der er gruppen af misbrugere og psykisk syge. Den type kan være svært udadreagerende, og den er stigende. Og så den anden gruppe, der tænder af, fordi vedkommende ikke føler, at det krav, han kommer med, bliver forstået og imødekommet, fortæller Søren Braskov. Han vurderer, at almen praksis generelt er klædt bedre på end sygehusene, fordi patient og almen læge typisk kender hinanden og har en relation.

– Det faktum, er med til at deeskalere, når en konflikt er ved at blive antændt, fortæller Søren Braskov, der også mener, at patienter kan afholde sig fra at opføre sig voldeligt overfor lægen i de områder, hvor der er langt mellem lægehusene, og hvor det derfor er svært at finde en ny læge.

Den nødvendige handlingsplan

Men ifølge Søren Braskov fylder problemet med potentielt voldelige patienter ret meget i landets almene klinikker.

– Og tendensen er klar. Man bider det i sig og holder den mentale belastning for sig selv, siger Søren Braskov, der opfordrer lægehuse – og ikke mindst de regionale klinikker, hvor patient og læge ikke nødvendigvis kender hinanden, til at få lavet en handlingsplan, som også anviser en fast rutine med supervision og efterrationalisering, når én i personalegruppen har været udsat for en voldelig episode, siger han og fortsætter:

– Min erfaring er, at langt de fleste lægehusene ikke har en sådan plan. Så jeg kan kun opfordre det enkelte lægehus til at få én. Og den skal ligge under huden på hele personalegruppen, så alle ved, hvad proceduren er, når en potentiel voldelig konflikt med en patient er ved at opstå. Sådan en plan vil skabe tryghed og hjælpe personalet med at holde fast i deres autoritet, siger Søren Braskov, der vurderer, at rollespil vil være en god træning i at kunne være i de vanskelige, truende situationer.

Hele personalet skal inddrages

– Det er vigtigt, at alle personalegrupper støtter hinanden, og at alle er med til at evaluere, når der har været voldelige episoder. Alles grænser skal tages i betragtning, og så skal der laves en plan, som gør, at hele personalet kan føle sig trygge, og at især lægerne kan lægge deres velkendte Tarzan-strategi til side, og ikke bare har stor tiltro til sig selv. Men det forudsætter en plan, siger Søren Braskov og tilføjer:

– Alle er jo forskellige, så derfor er der ikke noget centralt svar. Omvendt er det klart, at det skaber tryghed, når man sammen har evalueret hændelserne og fundet ud af, hvad man skal kunne efterkomme.