Kompetenceløft til glæde for KOL-patienter

Rigtig mange danskere har kvittet tobakken gennem de seneste par årtier, og det bliver til gavn for både dem selv og sundhedssystemet.

Men gevinsten ligger et langt stykke ude i fremtiden. I dag er antallet og væksten af patienter med KOL konstant.

– Det tager mange år endnu, før vi ser en reduktion af de årlige KOL-tilfælde. Og det er vigtigt, at vi i den mellemliggende tid ikke forsømmer at tage os af de nye KOLpatienter. De fortjener at få gavn af den meget brede vifte af medicin, som i dag er på markedet, siger Ejvind Frausing, overlæge på Lungemedicinsk, Amager og Hvidovre Hospital.

Han blev tidligere i år valgt som den første formand hos patientforeningen Lungeforeningen, der har en medicinsk baggrund i lungespecialet.

Efteruddannelse i praksis

Som med mange andre kroniske sygdomme kan udfordringen med KOL-patienter deles op i to problematikker: Dels opsporing/diagnosticering og dels den efterfølgende behandling.

Opsporingen handler i høj grad om at lave en spirometri med patienter, der har en risikoadfærd i forhold til KOL. Altså hvis patienten er ryger, og/eller hvis patienten døjer med hoste og åndenød.

– Tidlig diagnostik har stor betydning, fordi det gør en stor forskel, hvornår man kommer i gang med behandlingen, konstaterer Ejvind Frausing.

Derfor opfordrer han dels til at lave flere lungefunktionsmålinger ude i praksis, men han ser også mulighed for et kompetenceløft.

Han oplever nemlig, at en del henvisende læger er usikre på, hvad lungefunktionsmålingerne viser, og dermed også kan være i tvivl om, hvornår det er relevant at henvise patienten til en lungeafdeling.

– Jeg tror, at efteruddannelse kan gøre en forskel på dette område.

– Desuden bør man gøre det nemmere for lægerne i almen praksis at konsultere specialisterne på lungeafdelingerne, før de laver en henvisning. På mange sygehuse har man haft gode resultater med en hotline til en lungelæge. Det kan man med fordel lave på alle lungeafdelinger, siger Ejvind Frausing.

Frausing mener også, at lægernes digitale journalsystemer bør være et godt beslutningsstøtteværktøj i forhold til at tilbyde lungefunktionsmåling og tolke på den.

Den bedste medicin

Når patienten får sin KOL-diagnose, starter en ny udfordring; nemlig at finde den rette medicin. Dels er der forskellige typer af KOL, og sygdommen opdeles i forskellige stadier, som har hvert sit behandlingsbehov. Og dels er der kommet mange flere typer medicin.

– Da jeg startede som lungemediciner for 30 år siden, havde vi fem typer medicin at vælge imellem. I dag er der omkring 60. Det gør behandlingen mere kompleks, og jeg vil sige, at selv specialister kan blive forvirrede af og til, slår Ejvind Frausing fast.

Han oplever, at den praktiserende læge ofte holder fast i samme medicin i lang tid, hvor der med fordel kunne være skiftet medicin.

– Grundlæggende findes der kun tre typer medicin, som skal kombineres til en behandling. Men der er stor forskel på, hvordan midlerne skal inhaleres. Patienter kan både have svært ved at lære den rette inhalationsmetode – og ved at finde rundt i de forskellige typer medicin. Det har stor betydning for en vellykket behandling, siger Ejvind Frausing.

Han nævner diabetes som en anden kronisk sygdom, hvor medicinadministration har været en udfordring, men hvor man med kompetenceudvikling i almen praksis – både af læger og sygeplejersker – er lykkedes med flere ting, som har løftet kvaliteten.

Målet er at undgå forværringer

Når medicinering af KOL-patienter er væsentlig, skyldes det bl.a., at man skal undgå indlæggelser. Når en KOL-patient må indlægges med et anfald, betyder det typisk, at sygdommen bliver forværret. Ved udskrivning er patienten i dårligere stand end før anfaldet.

– Patienternes helbred bliver forværret ved hver indlæggelse, så derfor kan behandlingen af KOL især måles ud fra ét parameter: At de undgår indlæggelsen, siger Ejvind Frausing.

Derfor glæder det formanden, at Lægemiddelstyrelsen tidligere i år indførte et generelt tilskud til den receptpligtige rygestop-medicin med indholdsstoffet cytisiniclin.

– Hos Lungeforeningen mener vi, at rygestopmidler skal være helt gratis. Rygestop er langt den mest kost-effektive behandling mod KOL, slår han fast.

Total røgfrihed i Danmark er ét af Frausings tre store temaer som formand for Lungeforeningen. Hans andre to store mål er dels kronikerpakken for KOL-patienter, som efter planen skal træde i kraft ved årsskiftet, og dels at skabe opmærksomhed omkring de andre store kroniske lungesygdomme.

– Patienter med de mindre kendte lungesygdomme som fibrose, sarkoidose, bronkiektasier og allergisk alveolitis fortjener også opmærksomhed, og de fortjener også den bedst mulige behandling. Det vil jeg gøre en stor indsats for, siger Ejvind Frausing.