Løft af mental sundhed skal sikre, at læger holder til et helt arbejdsliv i kitlen

– Vores speciale har jo et meget kort beslutningsvindue i nogle meget akutte situationer. Det er et vilkår, og et som vi er uddannet til. Så man skal ikke have ondt af os, men nogle gange fylder tvivlen rigtig meget efterfølgende – 'gjorde jeg nu det rigtige? – kunne en anden beslutning have medført et andet udfald?' Den tvivl og medfølgende sårbarhed er vi som læger ikke så vante til at dele, det kan give en følelse af at stå meget alene. Og det rammer hårdt, fortæller Janne Foss Berlac. der følte sig kaldet, da hun så opslaget om den nye stilling på Herlev-Gentofte, hvor der eksplicit stod, at 20 pct. af stillingen skulle dedikeres til at styrke medarbejdernes mentale sundhed.

Drevet af nysgerrighed

– Jeg skulle jo selv opfinde min stilling, og det tiltalte mig meget, at jeg så måtte bruge min nysgerrighed til at finde ud af det, fortæller Janne Foss Berlac, der er drevet af, hvordan kollegerne på hendes afdeling bedst muligt passer på hinanden, så de kan holde til et helt arbejdsliv i kitlen.

Hun tager afsæt i sin master i organisationspsykologi i sit arbejde med at løfte det mentale helbred på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler på Herlev Hospital, bl.a. ved implementering af projekt Mental Sundhed, som en del af en overordnet indsats på Herlev og Gentofte Hospital.

For Janne Foss Berlac handler det især om at gøre det til noget helt naturligt at kunne tale om de svære og ofte belastende situationer, som læger i sagens natur kan ende i. At kunne give hjerte til hjerte-redning, som hun kalder det.

– Det skal være helt i orden at kunne italesætte efter et patientforløb, at man var rigtig bange og i tvivl – uden at vedkommende risikerer at blive betragtet som én, der ikke kan stå distancen som læge, forklarer Janne Foss Berlac, der tilføjer, at usikkerhed og tvivl selvfølgelig aldrig bliver udtrykt i kontakten med patienten.

– Fagligheden ligger jo netop i, at man som læge er dybt professionel og kan udsætte sit behov til at åbne op for de svære følelser til senere. I den akutte situation lægger vi sårbarheden til side – men bagefter skal vi kunne åbne op sammen.

Unge læger forventer at blive set

Janne Foss Berlac henviser til forskning, der viser, at læger er særligt udsatte, når det handler om mental mistrivsel, udbrændthed og omsorgstræthed, og at det for nogen betyder, at de ikke kan holde til et helt arbejdsliv.

– Det skal vi gøre op med ved at sikre en optimal trivsel på afdelingen. Og det kommer jo også patienterne til gode. For når vi som læger trives, bliver vi simpelthen bedre til at varetage vores kerneopgaver, siger hun, og tilføjer, at det store fokus på medarbejdernes mentale trivsel også er helt nødvendig for at kunne tiltrække unge læger og ikke mindst øge deres tilknytning til afdelingerne. Og det kræver en kulturændring, som kræver stor tålmodighed, fortæller hun.

Men processen er godt i gang, siger Janne Foss Berlac, der vurderer, at der er meget generationelt i opgaven med at gøre sundhedsvæsenet attraktivt for både erfarne og yngre læger.

– De unge læger har hele deres liv været vant til at blive spurgt om, hvordan de har det. Så de har udviklet et sprog for deres følelser, som vi ældre generationer godt kan lære af. De forventer at blive betragtet som hele mennesker, for hvem det er helt naturligt som læge at italesætte, at det indimellem kan være meget svært. Anderledes for min generation, hvor det at udtrykke tvivl og sårbarhed kunne blive opfattet som inkompetence, siger hun med et smil og tilføjer, at den solidariske fortælling om, at vi løfter i flok er ved at blive afløst af en mere individuel holdning.

– Men vi speciallæger skal gå foran, være modige og turde tale om det, der er svært i vores arbejde. Det kræver, at vi kan tilbyde et rum og en kultur, hvor man kan udtrykke tvivl og sårbarhed, siger Janne Foss Berlac, der også arbejder for, at det skal være legitimt at tale om, at lægers privatliv i perioder - f.eks. ved skilsmisse eller alvorlig sygdom i familien, også kan påvirke deres arbejde.

Et stort løft

– Det skal være legitimt at kunne sige til sin bagvagt eller forvagt, at man for nylig har været involveret i et meget alvorligt forløb og derfor måske arbejder på en anden måde i den pågældende vagt, siger Janne Foss Berlac, der hurtigt også overtog de eksterne debriefinger og har stået i spidsen for at skabe et internt debriefing-team på tværs af tre afdelinger.

– Tidligere havde vi debriefing med psykologer udefra, der ofte manglede den faglige indsigt, Der er ingen tvivl om, at vores eget teams faglighed, indsigter og kendskab til alvorlige hændelser, har givet et stort løft, oplyser Janne Foss Berlac og tilføjer, at det er essentielt, at der er en organisatorisk backup til processen med at højne den mentale sundhed hos medarbejderne.

– Det er der her hos os, og derfor er jeg glad for, at det også virker, når jeg ikke lige er på afdelingen, siger Janne Foss Berlac.

Hun er overbevist om, at almen praksis kunne have gavn af en lignende ordning.

– Først og fremmest handler det om at være nysgerrig på, om tingene kan gøres på en anden måde. At spørge sig selv om, hvordan man går på arbejde og om, hvad der skal til for at føle sig tilpas, når man går hjem.