Ny OUH-chef skal bygge bro til almen praksis

Andelen af henvisninger fra almen praksis, som bliver returneret af sygehusene, er steget fra 3 pct. i 2018 til omkring 15 pct. sidste år. Det har Odense Universitetshospital valgt at gøre noget ved. Rammerne er en nyoprettet afdeling, som skal binde sygehusene og almen praksis bedre sammen i form af nye arbejdsgange og bedre forståelse for hinandens arbejdsvilkår.

Afdelingen er etableret som en konsekvens af sundhedsreformen og skal styrke samarbejdet mellem sygehuset, de praktiserende læger og resten af sundhedsvæsenet, så patienterne oplever mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer.

Opgaven for den nye afdeling går bl.a. ud på at understøtte kvaliteten i de almenmedicinske tilbud, styrke sammenhængende patientforløb og bidrage til implementering af nye nationale initiativer på området.

Hård nød at knække

Rasmus Dahl-Larsen ser de mange afviste henvisninger som et helt centralt fokusområde i sin nye stilling.

– Det er en sindssyg hård nød at knække, men vi skal finde ud af, hvor skoen trykker og gøre vores yderste for at finde nye veje til at løse det store problem, som rammer alle - almen praksis, sygehusene og ikke mindst patienterne, siger Ramus Dahl-Larsen, der tilføjer, at forskning også kommer til at spille en stor rolle i hans nye afdeling.

– Vi skal kigge ned i data og finde frem til holdbare og fleksible løsninger af et problem, som er multifaktuelt, siger han og peger derfor på, at man skal være forsigtig med at drage for hårde konklusioner.

– For det er vigtigt at huske, at det ikke er på grund af ond vilje. Og jeg har da også tit som praktiserende læge måttet tænke over, hvad jeg selv kunne have gjort bedre, og spørge mig selv, om jeg havde overset noget vigtigt, siger han og refererer til et eksempel, som han har lært meget af.

– Jeg henviste en patient til udredning for demens og fik afvist min henvisning., fordi jeg ikke havde spurgt til patientes alkoholvaner.

Umiddelbart kan man jo hævde, at det er en bagatel. Men jeg måtte konstatere, at det var en vigtig oplysning for den pågældende afdeling, da netop et stort alkoholforbrug hos ældre mennesker kan give demenslignende symptomer, fordi ældres kognitive funktion er ekstra følsom over for alkoholpåvirkning.

Det eksempel viser meget godt, hvor kompleks en god henvisning egentlig kan være – der er mange relevante oplysninger, man som praktiserende læge skal huske at få med, og det kunne være, at sygehusene skulle hjælpe her, mener Rasmus Dahl-Larsen og tilføjer:

– Der er behov for større transparens omkring, hvorfor henvisninger afvises, og praktiserende læger og hospitalet skal i en tættere dialog. Vi skal have en fælles forståelse for, hvilke patienter, der skal ses hvor, og hvilke oplysninger, der er nødvendige i henvisningerne.

Kommunikationen mellem praksis-og hospitalslæger er en central knude at løsne på, vurderer den nye cheflæge, der selv har været praktiserende læge i 10 år.

– Mange praktiserende læger kan opleve vejen ind til hospitalet som svær at navigere i. Derfor skal vi undersøge, om der er uklarhed omkring de eksisterende kontaktveje eller digitale løsninger, og hvis det er tilfældet, skal vi finde de bedste løsninger sammen.

Dialog og relation

– Vi skal sikre, at vejene ind til hospitalet er tydelige og lette at navigere i for almen praksis, siger Rasmus Dahl-Larsen, der ser sin nye stilling som et nyt og vigtigt bindeled mellem primær og sekundær sektor.

– Jeg skal oversætte behovene på begge sider. Det går begge veje, når vi i min afdeling skal finde løsningsmodeller. Mine kæpheste er bedre kommunikation og bedre relationer.

– Det kommer vi langt med, siger Ramus Dahl-Larsen, der beholder et ben i almen praksis, hvor han arbejder én dag om ugen.

For ham er der vigtigt at bevare kontakten til almen sektor, eller som han siger, ”stadig at have en finger i sovsen,” for at kunne strikke de bedste løsninger sammen.

Han er i fuld gang med at etablere kontakt til de enkelte afdelingers cheflæger og vil også benytte sine klyngenetværk som praktiserende læge i sin nye brobygger indsats.

Især relationer og dermed kendskab til hinandens virkeligheder er afgørende, når antallet af afviste henvisninger skal bringes ned.

– Jeg tror faktisk, at en bedre dialog kan hjælpe rigtig meget. Og så handler det måske om bedre opbakning fra sygehuset, når en henvisning bliver afvist - at det måske også bliver meldt ud til patienten for eksempel, at den allerede iværksatte plan fra egen læge bare skal fortsætte. Nogle gange har patienten behov for at høre det samme fra en læge i kittel. Dette kunne være et tiltag af mange, for at vi rykker i en positiv retning, siger Rasmus Dahl-Larsen, der finder det modigt og prisværdigt, at OUH har oprettet den nye brobygger afdeling.