Tarmen kan trænes til toppræstation

Betydningen af fiberrig kost kan næsten ikke overdrives i en sundhedssammenhæng. Forskningen stiller skarpt på alvorlige, somatiske sygdomme og afprøver, om fæcestransplantation (FMT) kan lette symptomerne. Man har allerede fundet frem til én alvorlig sygdom, som FMT kan helbrede hos de fleste.

Ude i praksis kan de tarmstimulerende kostråd hjælpe mange patienter med både skavanker og decideret sygdom. Samtidig kan de give mavekneb. Derfor har vi bedt om rådgivning fra professor Christian Lodberg Hvas, Lever, Tarm- og Mavesygdomme på Aarhus Universitetshospital, hvordan man i praksis kan benytte den nyeste viden om at stimulere mikrobiomet i tarmsystemet.

Særlig interesse for egen sundhed

Første gruppe af patienter er de, der – uden at have smerter eller problemer med fordøjelsen – spørger deres læge til råds om, hvordan de styrker tarmens mikrobiom.

– Jeg ved ikke, hvor mange der er i denne gruppe. Men hvis vi betegner dem som raske personer med en særlig interesse for egen sundhed, så kan de sikkert også finde oversigter over de fiberholdige fødevarer, som er særligt gode. Disse patienter har måske behov for en anden type vejledning hos lægen, når de begynder at ’træne’ deres tarme, vurderer Christian Lodberg Hvas.

På samme måde som træning af knogler, muskler, hjerne, lunger osv. i forbindelse med almindelig motion, er det nemlig også vigtigt at vide, at fordøjelsessystemet kan trænes til at håndtere en tarmvenlig kost.

– Nogle mennesker kan få mavepine eller andre gener, når grøntsager og fibre udgør en større del af kosten. Vi skal alle sammen vænne os til, at det giver mere afføring og at tarmen i det hele taget gør mere væsen af sig – f.eks. med gas, forklarer Lodberg Hvas.

Mindre behov for hurtige kulhydrater

Til gengæld kan patienterne glæde sig over, at tarmvenlig kost er gavnligt for både blodtryk, vægt og kolesterolbalance. Du får mere energi og føler mindre træthed.

– Samtidig styrkes samarbejdet mellem tarm og hjerne, så det faktisk bliver nemmere at fortsætte med at leve sundt. Du kan bedre modstå ’cravings’, og hjernen får mindre behov for hurtige kalorier, siger professoren.

Ved at ’tvinge’ tarmen til at fordøje grøntsager, træner du altså hjernen til ikke at ønske sig sukker.

Det er en neurologisk reaktion, som ikke er forbundet med blodsukkerbalancen. Man kan sige, at tarmen taler med hjernen, og i fællesskab bliver de enige om, hvad du har brug for.

– Man har vist i museforsøg, at de mus, som har en særlig type bakterier i tarmsystemet, bliver bedre til at modstå fristelsen fra Nutella. Samme mikroorganismer og samme mekanisme findes hos mennesker, forklarer Christian Lodberg Hvas.

Gevinsten ved at spise fiberrigt er kort fortalt, at du får det bedre i dag, og du er bedre beskyttet imod sygdom i morgen. Og det bliver nemmere at følge kostrådene, jo længere tid du gør det.

Raske patienter som har det skidt

Andre patienter spørger ikke om gode råd til balancen af mikroorganismer i tarmsystemet. Men nogle af dem kan med fordel peges i retning af en ændret kostplan, selvom det ikke er symptomer under mellemgulvet, som har sendt dem til lægen.

– Mange patienter med generelle symptomer på ubehag, hvor lægen har svært ved at pege på en specifik somatisk årsag, vil have stor gavn af at spise mere fornuftigt. Træthed, overvægt, søvnløshed, hovedpine, dårlig appetit, hudproblemer, inflammation – det kan alt sammen skyldes ubalance i tarmsystemet, som kan bedres ved hjælp af kostændring, siger Christian Lodberg Hvas.

Lodberg Hvas er klar over, at det over for nogle patienter kan være svært at kommunikere, hvordan disse gener hænger sammen med, om de spiser grønkål og havregryn.

– Men den gruppe af patienter, der bliver sendt hjem med en besked om, at de egentlig ikke er syge, og derfor kan man ikke rigtigt gøre noget for dem. Netop i dén gruppe vil der være et stort antal, som kan få det betydelig bedre ved at spise sundere, siger Christian Lodberg Hvas.

Dansk forskning er langt fremme

En tredje gruppe patienter er de, som Christian Lodberg Hvas har daglig kontakt med i klinikken. Det er patienter med akutte eller kroniske tarmlidelser, som ikke kan nøjes med behandling i almen praksis.

Her arbejdes bl.a. med fæcestransplantation (FMT), som har meget positiv effekt i nogle tilfælde.

Der er bl.a. 90 % helbredelse af patienter, der lider af tarminfektion med bakterien Clostridium difficile. Og der er mange andre spændende forsøg i gang.

– Det er i de nordiske lande, vi er længst fremme med FMT, og det er ekstremt virksomt i nogle tilfælde.

Danmark er der land, hvor der er bedst adgang til fæcestransplantation, og derfor er jeg også involveret i mange spændende forsøg, fortæller Christian Lodberg Hvas.

Igangværende forskning i Danmark undersøger bl.a. FMT som behandling af anorexi, Parkinsons, skrumpelever, bindevævssygdom og diarre i forbindelse med diabetes 1.

Der benyttes også FMT ved nogle typer immunterapi ved kræftsygdom.

– Det er vigtigt, at vi kan foretage forsøg i høj kvalitet. Vores kolleger i Hvidovre havde for nylig et meget lovende projekt, hvor FMT viste klar fremgang hos en patientgruppe. Blot var det vigtigt at lægge mærke til, at der var endnu større fremgang hos kontrolgruppen, som fik placebo.

– Selvom vi ved, at mikrobiomet har betydning for sundheden, er der stadig meget, vi ikke ved. Ikke mindst når det handler om kroniske sygdomme. For selvom vi kan påvise en klar sammenhæng, kan der være lang vej til at udvikle en reel behandlingsmetode, siger Christin Lodberg Hvas.

Selvom påvirkning af mikrobiomet ikke altid er en mirakelkur, er der dog meget, som peger på, at et velfungerende mikrobiom giver en sundere krop – og det kan mange mennesker have gavn af.