Tydelig ansvarsfordeling skal løse gigantstort problem

En absurd og frustrerende udvikling. Sådan lyder den kontante udmelding fra Jesper Lykkegaard, som er praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Medicin, Syddansk Universitet. Han har stået i spidsen for forskningsrapporten, Overførsel af opgaver fra sygehuse til almen praksis, som har gennemanalyseret problemet med de afviste henvisninger og dokumenterer, at der alene sidste år blev afvist 200.000 henvisninger fra landets praktiserende læger mod stort set ingen før 2018, hvor de begyndte at komme. Ifølge rapporten fra Syddansk Universitet og Aalborg Universitet hænger skiftet sammen med, at sundhedsvæsenet skiftede finansieringsmodel i 2018.

Her gik sundhedsvæsenet fra en såkaldt aktivitetsbaseret styring, hvor finansieringen afhang af, hvor mange patienter, der blev set, til en ramme- og værdibaseret styring.

Eksplosiv stigning

– Det har medført, at finansieringen ikke længere følger med den enkelte patient, og at incitamentet til at tage imod henviste patienter på sygehusene har ændret sig, forklarer Jesper Lykkegaard, der kan se en tydelig tidslinje i stigningen.

Begrebet 'afviste henvisninger' begyndte omkring 2018, samme år som sygehusene gik væk fra aktivitetsbaseret afregning. I løbet af de efterfølgende syv år steg antallet fra nærmest nul til nu omkring 200.000 afvisninger pr. år.

Samtidig viser en medlemsundersøgelse fra PLO, at 8 ud af 10 praktiserende læger dagligt eller ugentligt får afvist deres henvisning. Langt størstedelen af dem fortæller, at problemet i høj grad har været stigende de seneste år.

– Afvisningen skyldes tit bagateller – en manglende prøve, som sygehuset let selv kunne foretage, eller oplysninger, som bedst indhentes ved en opringning fra sygehuset til patienten, siger Jesper Lykkegaard, der også vurderer, at et stadigt mere specialiseret og komplekst sygehusvæsen har været med til at skubbe til den eksplosive vækst i afviste henvisninger. Mange patienter passer simpelthen ikke ind i sygehusvæsenets kategorier.

– Prøv at forestille dig det lille barns puttekasse, hvor der ikke længere er plads til en stjerneformet brik. Tidligere kunne det godt lade sig gøre at få den i samme hul, som den firkantede eller trekantede brik.

Uden dialog

Jesper Lykkegaard har selv fungeret som praktiserende læge i 10 år og har fra sin egen praksis haft udviklingen tæt inde på livet. Tidligere var en kort beskrivelse af patientens tilstand og behov for udredning tilstrækkelig, når han skulle skrive en henvisning til sygehuset, fortæller han.

Når en patient bliver afvist, sker det som regel uden dialog mellem den alment praktiserende læge og sygehuslægen. Og det er den alment praktiserende læge, der står for at skulle informere patienten om afvisningen.

Jesper Lykkegaard fortæller, at han som regel siger til en patient, som han har henvist, at vedkommende skal henvende sig til ham igen, hvis patienten ikke har hørt fra sygehuset inden for få dage. For så er henvisningen nok blevet afvist.

Stod det til ham, så skulle det være sygehuslægen, der gav patienten besked. Og ikke den praktiserende læge, som ofte igen og igen står i den samme kattepine, og skal forklare den patient, der atter er blevet afvist, om et forløb, han ikke føler sig kompetent til at afgøre.

– Det kan godt belaste forholdet til min patient, som jo reelt bliver ladt i stikken ved hver eneste afvisning. Det kan godt blive et stort problem, for vi er jo tæt på vores patienter og deres familier, og der snakkes jo om os i byen, pointerer han og understreger:

– Derfor bør det være sygehuslægen, der overfor patienten begrunder afslaget. Det er ikke nok bare at skrive en kortfattet afvisning til mig, siger Jesper Lykkegaard. Han ser den direkte kommunikation mellem den afviste patient og sygehuslægen, som en stor del af løsningen på de mange afvisninger.

– For eksempel kunne sygehuslægen ved at sætte sig i patientens sted forklare vedkommende, hvor-for en kikkertoperation af knæet eller rygoperationen ikke er en god idé og ikke vil hjælpe. Men derimod træning og fysioterapi, siger Jesper Lykkegaard, der også ser et problem i, at for mange afviste patienter, hvis de har mulighed for det, søger over i det private sundhedsvæsen. Med risiko for overbehandling og uhensigtsmæssigt forbrug af ressourcer, siger Jesper Lykkegaard. Han ser også en problematik i, at uret i forhold til behandlingsgaranti, bliver sat i stå, når sygehuset sender en henvisning tilbage til almen praksis.

– Dermed ser det udefra ud som om, afdelingen overholder patientens behandlingsgaranti, men med den procedure udhuler man faktisk det, der var intentionen med patientrettigheder. Nemlig, at sundhedsvæsnet skal hjælpe så hurtigt som muligt, pointerer Jesper Lykkegaard.

Det kunne ifølge Jesper Lykkegaard også være en del af løsningen at sende flere korrespondancer til sygehusene frem for henvisninger – men så skal der gives en kort frist for tilbagesvar.

– Da jeg i januar foretog sådan en henvendelse, fik jeg svar i april, og det er jo ikke godt nok. Et problem er også, at hvis jeg ringer til sygehuset med et spørgsmål til opfølgning, så bliver opringningen ikke indført i journalen, og når den ikke gør det, kan vi jo ikke bruge den til så meget i vores patientforløb, forklarer Jesper Lykkegaard, der vurderer, at der i høj grad er behov for at kridte ansvarsfordelingen op i forhold til de patienter, der bliver afvist.

Fælles ansvar mangler

– Der er ikke noget fælles ansvar, som det er nu. Det skal vi have løst. Og målrettet kommunikation mellem almen praksis og sygehuset – og patienter og sygehuset skal på banen, siger Jesper Lykke- gaard, der ser en positiv udvikling i, at både Danske Regioner og PLO har sat gang i flere initiativer, der skal medvirke til at løse problemet. Og den kommende opgavefordeling mellem sygehuse og almen praksis – et led i implementeringen af den nye sundhedsreform – er også et skridt i den rigtige retning, hvis den lander hensigtsmæssigt.

Og det er på tide, for hvis sundhedsreformen skal fungere efter hensigten, er afviste henvisninger en stor trussel, som både regionalpolitikere og Folketinget, skal tage meget alvorligt, lyder det blandt LægeLivs kilder.